
Karma Days: På jagt efter Sinterklaas
Vi er inspireret af positivitetens kraft og venlighed. Det er derfor, at vi har introduceret ”Karma Days,” et initiativ, der bidrager til at give tilbage til samfundet og planeten. Opdag, hvordan vi bringer dette koncept til live hos Rituals.

Hvad er Karma?
Karma er, ifølge hinduistisk tro, den positive eller negative effekt, der følger af tidligere handlinger. At gøre gode gerninger gør ikke kun andre glade, men bringer også positivitet ind i vores eget liv. Du har måske hørt ordsproget:"Man ligger som man har redt" eller "Gør noget godt og få noget godt igen"?
“Karma Days”hos Rituals
Hos Rituals vil vi gerne inspirere vores kollegaer til at sprede venlighed og omfavne konceptet ”Karma”. Vi opfordrer dem til at udføre små venlige handlinger i deres daglige arbejdsliv, som f.eks. at give en kunde håndmassage, komplimentere en kollega eller sprede positivitet til en fremmed. Vi arrangerer også ’Karma Days’, som giver vores kollegaer på kontoret mulighed for at dedikere en dag om året til at give noget tilbage til samfundet og planeten.
Vores globale HR-direktør RolienHoogers forklarer ”Karma Days” som en integreret del af at leve og ånde for Rituals' vision og formål: ”Som vores grundlægger Raymond siger: ’Vi er her ikke for at sælge skønhed, vi er her for at få folk til at føle sig godt tilpas’. Rituals handler om at skabe meningsfulde øjeblikke og give tilbage til samfundet og planeten. Det er sådan, vi er. At give tilbage til andre er en selvfølge for os - især til dem som ikke forventer det. Det fylder os med glæde og taknemmelighed. Og samtidig giver vi også tilbage til vores egne teams ved at tilbringe kvalitetstid med hinanden i andre omgivelser samt skabe nye, uforglemmelige minder sammen. Det bringer osendnu mere sammen."
Eksempel på en ”Karma Day”: “På jagt efter Sinterklaas”

Sinterklaas er en figur i hollandsk og belgisk kultur, som leverer gaver til børn i juletiden. Desværre er det ikke alle børn, der kan nyde godt af denne tradition, da et ud af ti børn, der vokser op i fattigdom, ikke får en gave fra Sinterklaas. Som en socialt ansvarlig virksomhed mener vi, at ingen børn bør udelukkes fra denne fejring. Derfor har vores HR-afdeling indgået et samarbejde med den frivillige organisation Sintvoorieder1 om at indsamleSinterklaas-gaver til udsatte børn i julen 2024. 50 af vores kollegaer hjalp med at sortere og pakke gaver ind, alt sammen med det formål at bringe glæde til udsatte børn og deres forældre.
Selv om vi endnu ikke kan visede glade ansigter hos børn og forældre, kan vi med sikkerhed sige, at vores kollegaer i HR-afdelingen strålede med deres smil på denne ’Karma Day’.
Charlotte Dannijs, Program Specialist Culture & Leadership, reflekterer over dagen: ”Det var en fantastisk og givende oplevelse, at deltage i denne ’Karma Day’. Det er noget helt særligt, fordi det går ud over de sædvanligemedarbejderfordele. ’Karma Days’ giver mig mulighed for at gøre en personlig forskel gennem frivilligt arbejde. Denne dag efterlod mig med en følelse af taknemmelighed for det, jeg har i mit liv, og en følelse af stolthedover at være en del af en virksomhed, der værdsætter sit sociale ansvar.
Mariëlle De Loo, HR Business Partner, tilføjer: ”Det lyder måske som noget helt almindeligt, men det er meget mere end bare en meningsfuld måde at knytte bånd på som kollegaer i en god sags tjeneste. Med sådan en lille gestus, en lille venlig handling eller ved frivilligt arbejde, skaber du en bølgeeffekt for andre og dig selv. Mens vi pakkede gaverne ind, delte vi barndomsminder med hinanden, vi sang sange og meget mere. Når dagen er omme, går man derfra fyldt med viden om, at de små ting kan gøre en stor forskel."

Frederik van Zeggeren, Talent Acquisition Specialist, fortæller: "At deltage i ’Karma Days’ forener ossom kollegaer og giver en sund dosis ydmyghed. Jeg er stolt af at kunne sige, at vi ikke kun gør en ekstra indsats i den professionelle del af vores arbejde, men i endnu højere grad, når det handler om at arbejde sammen for en god sag. Teamets dedikation og omsorg var utrolig,og resulterede i over 600 indpakkede gaver."

Vores HR-kollegaers ”Karma Day” er blot et af mange andre fantastiske eksempler. Klik her for at få mere at vide om, hvordan andre Ritualsteams har bragt deres ”Karma Days” til live.
Bliv en del af Rituals og hjælp os med at sprede venlighed!
Hvis du leder efter en arbejdsgiver der bruger sin forretning som en kraft til at gøre godt, så er Rituals det rette sted for dig. Tag det første skridt og start din meningsfulde karriere ved at søge en af vores ledige stillinger.




